Ole M Jensen
Ole M. Jensen (f.1969) er international CEO og har gennem 20 år arbejdet med virksomheder i mere end 20 lande. Ole har bl.a. været engageret indenfor produktion, detailhandel og grossistvirksomhed, samtidig med at han gennem karrieren har erfaring fra de fleste virksomhedsfunktioner – fra økonomi og salg til kommunikation og indkøb. Senest har Ole i 3 år med succes været en del af den globale topledelse i en af verdens største handelsvirksomheder i byggebranchen med en omsætning på 130 mia. kr.
Ole mestrer det strategiske, men er desuden en ”hands-on” leder, der omsætter det komplekse til nemt implementérbare tiltag. Han er en passioneret leder fyldt med energi og med særlig fokus på skabelsen af vindermentalitet i ”menneske”-virksomheder, hvor han har transformeret organisationer med op til 10.000 medarbejdere. Han begår sig hjemmevant såvel i det globale bestyrelseslokale som på butiksgulvet. Ole har gennemført mange virksomhedshandler både som sælger og køber, og har stor erfaring med at professionalisere, integrere og skabe vækst. Kædedrift er et af hans særlige specialer.
Ole har betydelig erfaring med forskellige ejerskabsformer, lige fra børsnotering til kapitalfonde og familieejerskab i både ind- og udland, og han har derudover et stærkt link til bankerne.